De frie skolers rolle i det europæiske uddannelsessystem

En erklæring  udarbejdet af deres repræsentative foreninger

En erklæring vedrørende NGO-skoler

Et budskab til Det europæiske Samfund

I begyndelsen af dette nye århundrede er uddannelse en forudsætning for videnssamfundet og for et fuldgyldigt Europa byggende på udvikling og uddannelse. Det er tilfældet fordi uddannelse er grundlaget for den livlange læring og videruddannelse.

Det er på denne baggrund at de europæiske organisationer for frie skoler og de europæiske organisationer til fremme af retten til og frihed i uddannelserne – organisationer der tilsammen repræsenterer 12 millioner elever og deres forældre – fremlægger denne erklæring. Erklæringens mål er at påkalde sig opmærksomhed fra den europæiske offentlighed ( eller de europæiske borgere) og dens politiske repræsentanter for at gøre opmærksom på den væsentlige indsats som den frie undervisning ( eller de frie skoler ) yder til et frit, demokratisk og pluralistisk samfund.  Dette gælder uanset om skolerne er offentligt støttede eller selvfinancierende, om de er religiøse eller fri af religiøse bindinger eller om de tilbyder almenundervisning eller er erhversskoler.

Nye rammer

På verdensplan udvikler samfundene sig i stigende grad imod ”det lærende samfund”, og ”videnssamfundet”. Det er ikke til at forudsige i hvilken grad de nye informations- og kommunikationsteknologier vil skabe forandringer, men de vil få en dyb effekt på uddannelserne.

Globaliseringen forstærker de økonomiske og konkurrencebetonede aspekter i borgernes liv. Dette kalder på en solid uddannelsesmæssig baggrund, uden hvilken det er svært at nyde reel frihed, personlig integritet og ansvarsfølelse.

Dette er første gang i historien at der gøres et forsøg på at skabe et fælles – om ikke uniformeret –

Europa bygget på fælles ideer blandt medlemslandene i stedet for magt, erobringer og påtvungne dekreter.

Menneskerettigheder og europæisk borgerskab er etablerede værdier i vore samfund, ligesom den mere generelle stræben efter social enhed og lige muligheder for alle er fælles stræben

Politiske grænser, herunder national møntfod, er på vej til at forsvinde, ligesom landene bliver mere bevidste om deres rolle et multietnisk, interkulturel og religiøst tolerant Europa.

Som en konsekvens af det, erkender de fleste mennesker behovet for ”at fuldbyrde Europa gennem uddannelse og livslang læring”. Dette fører os hen imod konvergens i uddannelsesmæssige tiltag, selvom hvert enkelt land bevarer dets eget uddannelsesmæssige system.

Pluralisme

Vore europæiske samfund udvikler sig klart i pluralistisk retning. Pluralisme er en af de essentielle dimensioner (karakteristika) i det europæiske borgerskab vi alle nyder godt af.

Et sådant pluralistisk og lærende samfund har brug for nationale uddannelsessystemer som anerkender behovet for varierede uddannelsesmæssige tilbud der kan imødekomme forældres og elevers ønsker. Dette er måden, hvorpå vi kan sikre lige muligheder for alle og for at skabe grundlaget for livslang læring. Kombineret med lige adgang vil det sikre den sociale lighed som det udvidede Europa har brug for.

Frie skoler, som er anerkendt af grundlove, lange traditioner, love og internationale dokumenter, herunder art. 14 i det kommende Charter of Fundamental Rights of the European Union, modsvarer den nye sociale orden i det udvidede europæiske fællesskab.

De frie skoler, med deres forskellige ideer og holdninger, muliggør at forældre kan vælge en skolestruktur og et værdigrundlag for deres børn, som er i overensstemmelse med deres personlige overbevisning og erfaring. En stillingtagen som er nødvendig i en tid hvor viden og information via de nye teknologier strømmer som vandfald ud over børn og unge mennesker.

Uddannelse i et pluralistisk samfund

Uddannelse har højeste prioritet i vore samfund.

Hvis vi skal skabe det bedste europæiske videnssamfund baseret på livslang læring og uddannelse, er det fremover nødvendigt med klare ideer og definitioner hvad angår undervisning, læring, viden, dannelse og skolegang. Alle disse aspekter må forstås til bunds nu, hvis de på en fornuftig vis skal kunne videreudvikles fremover.

De frie skoler sætter dannelse og udviklingen af personlige egenskaber over paratviden og facts, og over tilegnelse af de nye informations- og kommunikationsteknologier. Sammen med overførslen af færdigheder, kompetencer og viden er det skolernes ultimative mål at viderebringe menneskelige, kulturelle og åndelige værdier. Til det formål bliver praktisk-musiske fag stadig væsentligere.

De frie skolers tilstedeværelse i samfundet er en sikkerhed for at vi kan imødegå enhver bevægelse mod monopol og uddannelsesmæssig ensretning. Som en vigtig del af de forskellige uddannelsessystemer bidrager de frie skoler med en viden som fremmer den uddannelsesmæssige udvikling, der skal modsvare de skift som er nødvendiggjort af sociale forandringer.

Ydermere er der udførlige beviser for at de frie skoler yder deres væsentlige bidrag til udviklingen og kvaliteten af de nationale uddannelsessystemer, både hvad angår ledelse og pædagogik.

Dette indebærer at de nationale stater må anerkende og have tillid til de frie skoler. De må også vise deres forståelse for at de frie skoler er et essentielt element i uddannelsessystemet i et pluralistisk frit og demokratisk samfund.

Autonomi og tilskud

Det europæiske Samfund giver forældre ret til at vælge en uddannelse for deres børn som modsvarer deres religiøse, filosofiske eller pædagogiske overbevisning som den er sikret af  Charter of Fundamental Rights of the European Union, art. 14. For at give forældre en reel mulighed for valg af skole er det nødvendigt at nationale regeringer giver deres opbakning til behovet for frie skoler og anerkender at de vil garantere støtte til den frie skoles sektor  i deres lande. For til fulde at

udfylde deres uddannelsesmæssige og sociale rolle i et frit samfund, har de frie skoler brug for passende frihedsgrader og realistisk økonomisk tilskud. Samtidig ønskes en garanti for den pædagogiske autonomi, som er essentiel hvis skolerne skal modsvare borgernes forskelligartede behov og overbevisninger og bevare friheden til undervisningmæssig nytænkning. Inden for lovens rammer kræver de frie skolers særlige egenart en egen lovgivning.

Endvidere er det er nødvendigt med en realistisk tilskudsordning i overensstemmelse med Resolution vedtaget af det europæiske Parlament den 14. marts 1984, en resolution der hidtil synes at være blevet overset af de europæiske regeringer.

Ønsker og håb

De frie skoler ønsker, som de allerede længe har gjort,  at bidrage til kvaliteten i uddannelserne, ikke kun for deres egne skoler, men for alle skoler i vore respektive lande og i det nye pluralistiske Europa som vi tilhører. Dette er den faglige begrundelse for vores aktivitet og begejstring.

Vi håber at det europæiske fællesskab, regeringerne og borgerne vil forstå værdien af den rolle som de frie skoler spiller i vore lande, og på vegne af kommende generationer beder vi om opbakning til at fremme og styrke vores bidrag til uddannelsessystemerne.

Bruxelles, den 12. september 2002

Carlos Díaz-Muñíz,                                              Simon Steen                                         Per Kristensen

ECNAIS (European Council of National Associations of Independent Schools)

Alvaro Fernández, CADEICE (Conféderation d'Associations d'Ecoles Independantes des Communatés  Européennes)                                                                                               

Etienne Verhack, CEEC  Comité Européen pour l’Enseignement Catholique)

Ulrich Klemens, CoGREE (Coordination Group for Religious Education),  IV (Interna-

tional Association for Christian Education)

Detlef Hardorp, ECSWE (European Council for Steiner Waldorf Education)

Ingo Krampen, EFFE (European Forum for Freedom of Education)

Gregorio Romera, FUNDEL (Fundación Europea Educación y Libertad)

Miguel Angel Sancho Eugenio Gil OIDEL (Organisation Internationale pour le Développement de la Liberté  d’Enseignement)